Designets betydning for udvikling

Mind Connection arbejder ud fra det perspktiv, at organisationsdesignet optimalt understøtter virksomhedens forretningsmål samt den organisatoriske læring og udvikling. Det gennemarbejdede organisationsdesign hjælper direktion, ledere og medarbejdere til at anvende deres viden og kompetencer, så målene nås samtidig med, at virksomhedens videnkapital løbende udvikles og forankres.

Organisationsdesignet skal dermed afspejle, hvordan viden skabes, erkendes og forankres, ligesom det understøtter arbejdsmetoder og -processer for værdiskabelse, udvikling og sikring af virksomhedens fremtidige konkurrenceevne.

Designet evalueres og justeres fra tid til anden, så virksomheden kontinuerligt opretholder sin fleksibilitet og bevægelighed. Dette er i Mind Connections optik en vigtig parameter, da eksterne og/eller interne forandringer jævnligt kræver ny strategi, ændrede handlinger, procedurer eller samarbejdsformer.

Ved konstant fokus på involvering, mål- og rammestyring samt ledelsens kontinuerlige fokus på skabelse af mening og fælles forståelse for værdierne, vil direktion og ledere arbejde såvel med egen, som medarbejdernes, forandringsevner og vilje.

Dette er endnu en vigtig parameter, der understøtter virksomhedens manøvredygtighed i en tid, hvor kravene til hurtig handling, fleksibilitet og omstillingsparathed er støt stigende.

 

"DEN SKO, SOM PASSER ÉN, KLEMMER EN ANDEN; DER ER INGEN OPSKRIFTER PÅ LIVET, SOM PASSER PÅ OS ALLE"

Carl Gustav Jung (1875 - 1961)

MIND CONNECTION® +45 51 23 83 30